Statikdelen indeholder tolv beregningsmoduler, hvis funktion kort er beskrevet nedenfor.

Lastberegning
Bestemmelse af regningsmæssig vandret og lodret last på en yder- eller indervæg.
Kombinationsvæg
Lastfordeling mellem formur og bagvæg, samt beregning af binderkræfter.
Tværbelastet rektangulær væg
Bæreevneeftervisning for en tværbelastet (vandret belastet) rektangulær væg, evt. med nogen lodret last og evt. med vindues- og døråbninger.
Tværbelastet polygonal væg
Bæreevneeftervisning for en tværbelastet (vandret belastet) væg med ydre begrænsning som en konkav polygon (f.eks. trekant og femkant), evt. med vindues- og døråbninger.
Lodret belastet muret væg (Ritter)
Bæreevneeftervisning for en lodret - og evt. vandret - belastet muret væg uden vindues- og døråbninger (som jo ikke kan overføre lodret last).
Lodret belastet muret væg efter EN 1996 - 1 - 1
Bæreevneeftervisning for en lodret - og evt. vandret - belastet muret væg uden vindues- og døråbninger efter den fælles europæiske norm EN 1996 - 1 - 1.
Lodret belastet elementvæg (EN 12602)
Bæreevneeftervisning for en lodret - og evt. vandret - belastet elementvæg uden vindues- og døråbninger (som jo ikke kan overføre lodret last).
Skalmur
Bæreevneeftervisning for skalmur, understøttet af binderkolonner.
Binder
Bæreevneberegning for en trådbinder med forhåndsdeformation og differensbevægelse.
Teglbjælke
Bæreevneeftervisning for en teglbjælke påvirket af ensfordelt last og/eller enkeltlaster.
Murskive
Bæreevneeftervisning for et muret vægfelt påvirket af vandrette og lodrette belastninger i eget plan.
Murbue
Bæreevneeftervisning for skjulte murbuer eller stik påvirket af ensfordelt last og/eller enkeltlaster.

De tolv moduler er udarbejdet af:

  • Mogens Buhelt, SBI
  • Erik Steen Pedersen, SBI
  • Klavs Feilberg Hansen, SBI
  • Poul Christiansen, Teknologisk Institut, Murværk
  • Klaus Andersen, Stabil-IT