Kombinationsvæg
Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er
- at fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur
- at bestemme de binderkræfter, der er i ligevægt med denne fordeling.
En metode til fordeling af momenter og vandret last er beskrevet i DS/INF 167 til EN 1996-1-1 samt i DS/INF 169 til EN 12602.
Vindlasten i hulrummet mellem formur og bagvæg antages at være nul. Hvis den er noget andet, vil den formentlig have samme fortegn som den udvendige vindlast, idet hulrummet må formodes at stå i mere direkte forbindelse med det ydre rum end med bygningens indre. Antagelsen om vindlasten nul i hulrummet er da på den sikre side hvad angår binderkræfterne, og neutral hvad angår de resulterende tværlaster på formur og bagvæg.
Bagvæggen opbygges af
Dette forhold er relevant for elasticitetsmodulerne
For murværk angives elasticitetsmodulet som begyndelses-elasticitetsmodulet, mens det for letbeton angives som sekantmodulet. Hvis bagvæggen er muret, skal programmodulet derfor multiplicere det angivne elasticitetsmodul med 0,5, mens det ikke skal foretage denne reduktion, hvis bagvæggen er en elementvæg.
Lodret binderrækkeafstand
Lodret binderrækkeafstand vælges som regel under hensyntagen til højden af de isoleringsmåtter, der benyttes til hulrumsisoleringen. De sædvanligt anvendte værdier er 200 mm eller 267 mm, svarende til 3 skifter, hhv. 4 skifter.
Vandret binderafstand i en normal række
Vandret binderafstand i en normal række begrænses af, at der i en kombinationsvæg mindst skal forefindes 4 bindere pr. m2. Som regel placeres binderne dog tættere end svarende hertil.
Vandret binderafstand i toprække
Hvis det aktuelle vægfelt er i bygningens øverste etage, således at vægfeltets øverste binderrække også er formurens øverste binderrække, placeres denne række i næstøverste eller tredieøverste fuge. Den vandrette binderafstand bør ligge i intervallet 200 - 400 mm, og binderens forankringsevne i formuren bør reduceres til 50% af den normale værdi.
Hvis det aktuelle vægfelt ikke ligger i bygningens øverste etage, kan vægfeltets øverste binderrække behandles som en normal binderrække, dvs at "Vandret binderafstand i toprække" kan tildeles samme værdi som "Vandret binderafstand i normal række".
Elasticitetsmodul for bagvæg
Værdien overføres automatisk
- fra fanebladet "Murværk" som E0k, hvis det på fanebladet "Fælles-information" er markeret at bagvæggen er af murværk
- fra fanebladet "Letbeton" som Eck, hvis det på fanebladet "Fælles-information" er markeret at bagvæggen er af letbeton
Værdien kan overskrives for den aktuelle komponent.
For en muret bagvæg indsættes det karakteristiske begyndelses-elasticitetsmodul E0k. Programmodulet bestemmer da senere det karakteristiske elasticitetsmodul for bøjning som Exk = 0,5 E0k, jf. DS/INF 167 til EN 1996-1-1
For en bagvæg af etagehøje letbetonelementer indsættes den deklarerede nedre værdi for elasticitetsmodulet Eck. Programmodulet bestemmer da senere middel-elasticitetsmodulet Exm. Det antages her at Exm = 1,15 Eck.
Elasticitetsmodul for formur
Værdien overføres automatisk fra fanebladet "Murværk" som E0k, men værdien kan overskrives for den aktuelle komponent.
Der skal indsættes det karakteristiske begyndelses-elasticitetsmodul E0k.
Da formuren forudsættes at være murværk, bestemmer programmodulet senere det karakteristiske elasticitetsmodul for bøjning som Exk = 0,5 E0k, jf DS/INF 167 til EN 1996-1-1. Endvidere gennemføres en særskilt beregning med halvdelen af denne værdi, også iht. DS/INF 167 til EN 1996-1-1.
Topexcentricitet e0
Kan fastsættes efter de gængse regler eksempelvis som angivet i DS/INF 167 til EN 1996-1-1 eller I DS/INF 169 til EN 12602. Bemærk efterfølgende eksempel "Langsgående tagrem". Dette eksempel er relevant for øverste etage i de fleste mindre bygninger. Excentriciteten regnes positiv indad, dvs væk fra formuren, men kan naturligvis være såvel positiv som negativ. Denne fortegnsregning medfører, at de farligste lastkombinationer fås, når tværlasten og excentriciteten har samme fortegn.
Figur 1. Excentricitet i top. Langsgående tagrem
e0 = e1 + e3
hvor
- e1 er 1/6 af remmens bredde
- e3 er den tilstræbte afstand mellem vægmidte og midte af rem + eksempelvis 10 mm (tolerancen for placering af rem)
Væggens højde
Som væggens højde kan benyttes lysvidden mellem etageadskillelserne, i hvert fald i de tilfælde, hvor bagvæggen står på en etageadskillelse og understøtter en anden etageadskillelse, som ligger på bagvæggen. Det vil normalt være på den sikre side at anvende etagehøjden, altså f.eks. afstanden fra overside dæk til overside dæk. Modulet antager i alle tilfælde samme højde for formur og bagvæg.
Lodret last på bagvæg
Det forudsættes, at lastens størrelse og excentricitet er konstant over hele det aktuelle vægfelts længde. I tilfælde af en væg med dør- og vinduesåbninger bestemmes lastens størrelse som den samlede lodrette last fordelt ligeligt over de dele af væggen, der kan regnes bærende. Den lodrette last forudsættes altid nedadrettet og angives altid som en positiv størrelse.
Der ses bort fra lodret last på formur, herunder egenlast af formuren i eventuelle etager over den aktuelle.
Er vægfeltet sideunderstøttet?
I EN 1996-1-1 er der ikke begrænsninger for bøjningsvirkningen i en muret væg i de tilfælde, hvor bæreevnen alene baseres på bøjningstrækspændinger i liggefuger.
Denne oplysning har således kun relevans for udskriften i forbindelse med udbøjningen, idet den reele udbøjning ved et sideunderstøttet vægfelt er mindre end den beregnede (idet programmet jo forudsætter understøtninger kun i top og bund).
Bagvæggens eller formurens tykkelse
Værdien overføres automatisk fra fanebladet "Murværk", men den kan overskrives for den aktuelle komponent.
Da dette beregningsmoduls formål er at fordele lasterne mellem bagvæg og formur, er der ingen grund til at regne med nedre værdier for vægtykkelserne, blot princippet er det samme for begge vanger. Det er derfor OK at indsætte den nominelle vægtykkelse for både bagvæg og formur.
Det sikres, at tykkelsen overholder eventuelle minimumskrav angivet i det nationale anneks N.A. (ikke aktuelt for DK)
Tværlast på bagvæg
Den del af tværlasten, der virker direkte på bagvæggen. Lufttrykket i hulrummet mellem bagvæg og formur forudsættes neutralt, så der er i praksis kun tale om det indvendige over- eller undertryk. Tværlasten regnes positiv udad; tværlasten er altså positiv, hvis der er indvendigt overtryk. Denne fortegnsregning medfører, at de farligste lastkombinationer fås, når tværlasten og excentriciteten har samme fortegn.
Tværlast på formur
Den del af tværlasten, der virker direkte på formuren. Lufttrykket i hulrummet mellem bagvæg og formur forudsættes neutralt, så der er i praksis kun tale om det udvendige sug eller overtryk. Tværlasten regnes positiv udad; tværlasten er altså positiv, hvis der er udvendigt sug.