Her angives 5 % fraktilen for værdien
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
Binderens karakteristiske forankringsstyrke overføres automatisk fra fanebladet "Murværk", men den kan overskrives for den aktuelle komponent.
Forankringsstyrken i murværk kan være bestemt ved prøvning med det aktuelle murværk.
Hvis formur og bagvæg består af to forskellige typer murværk, skal den mindste af de to forankringsstyrker angives.
I nedenstående tabel er de karakteristiske forankringsstyrker angivet for Ø3 og Ø4 mm Z-bindere med min. 50 mm ombuk og 40 mm indmuringslængde (målt fra begge sider).
Tabel. Karakteristiske forankringsstyrker i kN for Z-bindere indmuret i murværk
Mørtlens trykstyrke | Ø4 bindere | Ø3 bindere |
20 | 5,0 | 2,5 |
10 | 3,5 | 1,8 |
5 | 2,5 | 1,3 |
2,5 | 1,8 | 0,9 |
1,5 | 1,5 | 0,7 |
For murværk med fxk1 < 0,25 MPa skal forankringsstyrkerne for Ø4 bindere reduceres med 20%.
Såfremt indmuringslængden er mindre end 40 mm kan regnes med lineært aftagende forankringsstyrke til 0 kN gældende for 20 mm. Dvs ved 30 mm indmuringslængde er forankringsstyrken halveret.
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
Tegl
Et produkt fremstillet ved brænding af ler eller lerholdig masse, eventuelt med tilsætningsstoffer.
Kalksandsten
Kalksandsten er byggesten fremstillet ved autoklavering af brændt kalk, kvartssand og vand, eventuelt med tilsætningsstoffer.
Letklinkerbeton
Letbeton med porøse tilslag af ekspanderet brændt ler (letklinker).
Porebeton
Et produkt fremstillet ved autoklavering af uorganiske bindemidler, finkornet, kiselholdigt materiale, vand, eventuelt med tilsætningsstoffer.
I efterfølgende tabel er alternativt anført karakteristiske basistrykstyrker for murværk af massive letklinkerbetonbyggesten og massive porebetonbyggesten med en højde > 185 mm og nominelle fuger på 10 mm, hvor mørtlens trykstyrke ML mindst svarer til basistrykstyrken for murværket og trykstyrken MC mindst svarer til 0,5 gange basistrykstyrken af murværket. Tabelværdierne er gældende for byggesten med en dokumenteret variationskoefficient for trykstyrken på højst 10 % og for tryk vinkelret på liggefladerne.
Tabel. Basistrykstyrker fk i MPa for murværk af massive letklinkerbetonbyggesten og massive porebetonbyggesten med højde > 185 mm
Byggestenenes trykstyrke - fb
5 % fraktil |
Basistrykstyrke - fk
5 % fraktil |
2,0 | 1,8 |
2,5 | 2,2 |
3,0 | 2,6 |
3,5 | 3,1 |
4,0 | 3,5 |
4,5 | 3,9 |
5,0 | 4,4 |
Byggestenenes trykstyrke - fb
50 % fraktil |
Basistrykstyrke - fk
5 % fraktil |
2,0 | 1,5 |
2,5 | 1,9 |
3,0 | 2,3 |
3,5 | 2,7 |
4,0 | 3,0 |
4,5 | 3,4 |
5,0 | 3,8 |
Bøjningstrækstyrker
I efterfølgende tabel er angivet værdier for bøjningstrækstyrkerne fxk1 og fxk2 for murværk af byggesten med en højde > 185 mm. Hvis der til mørtlen er tilsat tilsætningsstoffer enten ved direkte tilsætning eller gennem de anvendte bindemidler, skal det dokumenteres gennem forsøg, at værdierne er gældende for den anvendte mørtel.
Tabel. Bøjningstrækstyrker fxk1 og fxk2 for murværk af byggesten med en højde > 185 mm
byggesten | mørtel | |||
mindste trykstyrke af byggesten |
mørteltrykstyrke MC > 3,5 MPa mørteltrykstyrke ML > 7 MPa |
|||
fb MPa | fxk1 MPa | fxk2 MPa | ||
5 % fraktil | 50 % fraktil | |||
letklinkerbeton | 2,4 | 2,9 | 0,20 | 0,45 |
porebeton | 2,4 | 2,9 | 0,20 | 0,45 |
tegl | 10 | 15 | 0,20 | 0,45 |
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
Bredden og højden er hhv. den vandrette og lodrette dimension af åbningen.
Det sikres, at tykkelsen overholder eventuelle minimumskrav angivet i det nationale anneks N.A. (ikke aktuelt for DK)
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
Parameteren beregnes af programmet på baggrund af de inddaterede værdier
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
I DS/INF 167 er angivet, at den karakteristiske kohæsion fvk0 kan sættes lig fxk1.
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
Murværk af massive sten:
Densiteten er typisk 1700-1800 kg/m³
Murværk af hulsten:
Der kan regnes med følgende værdier:
Hulrum % | Densitet kg/m³ |
10 | 1580 |
15 | 1510 |
20 | 1440 |
25 | 1370 |
30 | 1300 |
35 | 1230 |
40 | 1160 |
Tabellen er udarbejdet under følgende forudsætninger:
Densitet af teglmateriale: | 1800 kg/m³ |
Stenandel: | 78,4 % |
Densitet af fugemørtel: | 1700 kg/m³ |
Fugeandel: | 21,6 % |
Hulrum i fuger: | 15 % |
Korrektioner:
Klinkbrændte sten kan have densiteter større end 2000 kg/m³.
Molersten har densitet 500-800 kg/m³.
I flere moduler bestemmes væggens egenlast pr. m² vægflade som densiteten gange vægtykkelsen. Hvis et evt. pudslag ønskes medregnet til egenlasten, må densiteten sættes tilsvarende højere, idet vægtykkelsen af hensyn til bæreevnen ikke må angives med en for stor værdi.
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
Binderdiameteren er normalt 3 eller 4 mm. Programmet kan dog regne med andre diametre.
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
Den lodrette lasts excentricitet ved væggens overside, kan beregnes som beskrevet i DS/INF 167.
Et af de centrale principper i denne beregning er, at hver enkelt lodret dellast sammen med sin egenexcentricitet giver et bidrag til den resulterende last og den resulterende excentricitet, og at den enkelte dellasts excentricitet skal antages "størst mulig" eller "mindst mulig", afhængigt af, hvad der er ugunstigst.
Hvis den aktuelle væg samtidig er påvirket af en tværlast og en excentrisk virkende lodret last, skal man være opmærksom på, at de to lasters momentbidrag skal adderes, hvis tværlastens retning er modsat den resulterende excentricitets retning, mens bidragene skal subtraheres, hvis tværlastens og den resulterende excentricitetsretninger er sammenfaldende.
En excentricitet e0 i modsat retning af tværlasten skal derfor angives som et positivt tal, mens en excentricitet e0 i samme retning som tværlasten skal angives som et negativt tal. Tværlasten angives altid som et positivt tal.
Eksempel:
For en bærende bagvæg, hvor dækket hviler af på den indvendige del af væggen, skal e0 angives positiv ved udadrettet vindlast (indvendigt overtryk kombineret med udvendigt sug), mens e0 skal angives negativ ved indadrettet vindlast (indvendigt undertryk kombineret med udvendigt tryk).
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
Murens utilsigtede pilhøjde regnet fra forbindelseslinien mellem fodpunkt og toppunkt. Denne pilhøjde må højst være 10 mm jvf DS/INF 167 til EN 1996-1-1
Planhedsafvigelsen benævnes også excentriciteten e5, og den angives altid positiv, idet man normalt ikke ved, til hvilken side muren krummer. Programmet forudsætter krumning til den farligste side.
Her angives 5% fraktilen for elasticitetsmodulet
Her angives 5 % fraktilen for elasticitetsmodulet
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
Til beregning af elasticietsmodulet er anvendt udtryk i DS/INF 167 til EN 1996-1-1. Dvs:
E0k = min(1000, 400*fm, 20*fb) x fk for mørtler med cement og evt. kalk som bindemiddel
E0k = 150*fm x fk for mørtler med kun kalk som bindemiddel (ren kalkmørtel)
Såfremt fm er mindre end 1,0 MPa regnes mørtlen som en ren kalkmørtel. (Bemærk, at der skal afkrydses ved "kalkrige mørtler (ML)" i feltet "Metode" når kalkindholdet er større end 50% af bindemiddelindholdet)
Mursten er byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm.
Blokke er byggesten, hvis basishøjde er mindst 185 mm.
I EN 1996-1-1 benævnes begge typer som "byggesten". Typen har som følge heraf ikke indflydelse på beregning af styrkeparametrene og er kun medtaget af udskriftsmæssige årsager
Her angives 5 % fraktilen for værdien
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
Følgende karakteristiske friktionskoefficienter (µk,bund) kan anvendes for friktion mod fugtspærre:
Fundament | Fugtspærre: Pap |
Glat | 0,49 |
Letklinkerbeton | 0,44 |
Kostet | 0,31 |
Fundament | Fugtspærre: Plastfolie |
Glat | - |
Letklinkerbeton | 0,62 |
Kostet | - |
I DS/INF 167 til EN 1996-1-1 er µk,bund sat til 0,4.
Mørtel der er foreskrevet og fremstillet til at opfylde fastlagte egenskaber. Dvs mørtel hvor blandingsforholdet ikke nødvendigvis er deklareret, men hvor styrkeparametrene fm og/eller fm,xk1 er deklareret.
Her angives 5 % fraktilen for værdien
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
Styrkeparametre for murværk kan være vanskelige at bestemme. Nedenstående er forskellige metoder angivet.
Bestemmelse af stentrykstyrken fb: Disse værdier angives af producenten typisk på hjemmesiden. Normalt kan regnes med, at danske sten overholder fb > 15 MPa. Dog kan visse specialsten være svagere
Bestemmelse af mørtelstyrkerne fm, fm,xk1. Dette kan foregå på flere forskellige måder:
Styrkeparametrene beregnes af programmet på baggrund af de inddaterede værdier for fb, fm, fm,xk1 når ´"knappen" Beregn aktiveres
Flere værker har valgt at deklarere kombinationer af bestemte sten og mørtler. Det vil sige, at såfremt der anvendes en bestemt kombination af sten og mørtel fås styrkeparametrene fk, fxk1, fxk2, etc direkte. Værdierne findes på værkernes hjemmeside. En oversigt over værker, der har deklareret værdier fås ved fremsendelse af mail til Teknologisk Institut (tryk på orange knap mærket "Spørgsmål")
Når værdierne er inddateret trykkes på knappen "Gem", således at disse kan overføres til relevante komponenter. Der trykkes ikke på "Beregn".
Her er der flere metoder:
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
Her angives 50 % fraktilen for værdien
Her angives 5 % fraktilen for værdien
Styrken ved adskillelse af en liggefuge ved bøjning om denne ved brud i selve fugen eller i skillefladen mellem fuge og byggesten.
EN 1996-1-1 skelner mellem 2 metoder til bestemmelse af mørteltrykstyrken. MC for cementrige mørtler (Dvs cementindhold > 50%) og ML for kalk (L:Lime)-rige mørtler (Dvs kalkindhold > 50%). MC metoden er ikke med afsug, medens ML er med afsug vha trækpapir på prøvelegemet. Normalt er værdier for ML - prøvningen dobbelt så store som for MC, hvilket betyder, at trykstyrker for kalkrige mørtler multipliceres med 0,5 i de videre regninger.
Dvs for fx KC 60/40/850 markeres ML
Den bøjningstrækstyrke, der er aktuel ved bøjning om en vandret akse. Her angives 5 % fraktilen for værdien
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
Den bøjningstrækstyrke, der er aktuel ved bøjning om en lodret akse. Her angives 5 % fraktilen for værdien
Hvis væggen opbygges af smalle porebetonelementer, bør bøjningstrækstyrken i et lodret snit i henhold til sædvanlig praksis ikke sættes større end 0,50 MPa. Herved tages højde for eventuelle svagheder i udførelsen af de lodrette fuger.
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
Ved angivelse af parametre er der i programmet angivet et interval, som ved udviklingen af programmet forekom rimeligt. Det er dog muligt at slå disse grænser fra, såfremt ekstreme konstruktioner skal beregnes. I beregningsmodulerne er der dog stadig grænser, som er indsat for at sikre at programmet ikke bryder ned. Grænserne i beregningsmodulerne er således blot videre, såfremt feltet her deaktivereres
Her kan en specifik udskrift dato angives. Såfremt feltet er tomt angives d.d. på udskrifterne. En specifik tid kan også angives. Denne angives efter dato med mellemrum som separator. Fx 11.08.2010 11:12:13
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
Hvis vægfeltet står på et dæk eller et fundament, måles den regningsmæssige højde fra dækkets eller fundamentets overside.
Er der indlagt murpap f.eks. 2 skifter over fundamentet regnes højden for murede vægge dog herfra.
Hvis vægfeltet er fastholdt af et dæk, som hviler på væggens overside, måles den regningsmæssige højde til undersiden af dækket.
Valg af skærpet inspektionsklasse medfører altid et udvidet tilsyn og materialekontrol, der økonomisk set ikke altid opvejes af fordelene ved de lavere partialkoefficienter.
Skærpet inspektionsklasse for normal konsekvens klasse bør derfor kun vælges, hvis der er problemer med at få konstruktionen til at holde indenfor nogle givne dimensioner eller hvis der af andre årsager er et udvidet tilsyn med byggeriet.
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
N.A. faktorer for Danmark, Sverige, Norge og standard værdierne for EN 1996-1-1 er implementeret i programmet. N.A. faktorer er partialkoefficienter og parametre, hvor der er et nationalt valg. Alle faktorerne er angivet på denne side
N.A. faktorerne kan ændres ved at kopiere "samlingen af N.A. faktorer" og ændre værdierne (brug "Opret" - knappen). Den ny "samling af N.A. faktorer" gives et nyt navn
N.A. faktorerne bliver løbende ændret i de enkelte lande og værdierne skal tjekkes før brug
Sletning af "Samling af N.A. faktorer" kan ikke lade sig gøre, hvis samlingen anvendes i andre projekter
I rullemenuen ved N.A. Faktorer er flere muligheder:
"Brugerdefinerede" samlinger af N.A. faktorer, som er oprettet af brugeren.
Herudover er der en række prædefinerede forslag, som beskrevet nedenstående:
Bemærk, værdierne bør kontrolleres før anvendelse, da de kan variere over tid
Her angives 5 % fraktilen for værdien
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
Friktionskoefficienten er angivet i DS/INF 167 til EN 1996-1-1
Navnet på det firma der er ansvarlig for projekteringen. Indholdet af dette felt bliver anført på resultatudskrifter fra de statiske beregninger efter ledeteksten "Projekterende firma: "
Brugerens, eller evt. den ansvarlige sagsbehandlers, navn eller initialer.
Indholdet af dette felt bliver anført på resultatudskrifter fra de statiske beregninger efter ledeteksten "Sagsansvarlig".
Projektets navn eller anden beskrivelse.
Indholdet af dette felt bliver anført på resultatudskrifter fra de statiske beregninger efter ledeteksten "Projektets navn: ".
Projektets sagsnummer eller andet relevant nummer.
De fleste konstruktioner henføres til normal Konsekvens klasse. Følgende eksempler er konstruktioner, der normalt henføres til de andre konsekvens klasser.
Lav konsekvens klasse:
1- og 2-etages bygninger med moderate spændvidder, hvor der kun lejlighedsvis kommer personer, f.eks. lagerbygninger, skure og visse af landbrugets avlsbygninger.
Mindre tårne.
Mindre siloer.
Sekundære konstruktionsdele, f.eks. skillevægge og vindues- og døroverliggere.
Høj konsekvens klasse:
Bygninger med mere end 5 etager, som ofte benyttes til ophold for mange mennesker, f.eks. boliger og kontorer.
Bygninger med store spændvidder, som ofte benyttes af mange mennesker, f.eks. til koncert, sport, teater eller udstilling.
Større tårne.
Større siloer nær bebyggelse.
Stenenes trykstyrke deklareres i henhold til EN 772-1
Sten- eller bloktrykstyrke for en given stentype opgives normalt af leverandøren.
Der er i programmet sat en begrænsning ind på 50 MPa, svarende til erfaringsmaterialet for danske sten, uagtet at grænsen i EN 1996 - 1 - 1 er sat til 75 MPa.
Det sikres, at tykkelsen overholder eventuelle minimumskrav angivet i det nationale anneks N.A. (ikke aktuelt for DK)
Når en ny komponent (under et beregningsmodul) åbnes, overføres den aktuelle projektværdi til komponenten, hvis den pågældende parameter er relevant for denne komponent. Komponentværdien kan derefter ændres af brugeren. Komponentværdien for en eksisterende komponent påvirkes ikke af eventuelle senere ændringer af projektværdien.
I EN 1996-1-1 er de nøjagtige definitioner for de forskellige typer angivet. Typerne er angivet som gruppe 1, gruppe 2 og gruppe 3. En af forskellene er de tilladelige hularealer.
Gruppe 1. Typisk massive sten, med hulareal mindre end 25 %
Gruppe 2. Hulsten, med hulareal i intervallet 25 - 55 %
Gruppe 3. Celleblokke. Dvs blokke med tynde cellevægge, med hulareal i intervallet 25 - 70%
Brugeren kan indstille hvilke rapportdele der skal udskrives.
Der er følgende muligheder:Indstillingen gælder altså for alle komponenter i alle moduler i det aktuelle projekt.
Ved anvendelse af Internet Explorer (IE) kan der være problemer med mange blanke sider i forbindelse med udskriften.
Dette skyldes at IE ikke kommunikerer optimalt med programmer som dette.
Brug i stedet en anden Internet browser, fx Google Chrome