En skalmur defineres som en mur, der ud over sin egenlast ikke bærer andre lodrette laster, og som er fastholdt med bindere til en bagved liggende konstruktion, som i sig selv er stabil over for alle laster, og stiv nok til, at revnedannelser i skalmuren undgås som følge af bagmurens deformationer.
Ved skalmurens afslutninger, ved dilatationsfuger og omkring huller bør der placeres en binderrække/kolonne, med en binderafstand på højst 400 mm.
Da murværk normalt har større bøjningsbæreevne om en lodret akse end om en vandret, er det hensigtsmæssigt at lade de enkelte skalmursfelter spænde vandret(ift. lodret). I dette programmodul forudsættes derfor vandret spænd.
Dette opnås ved, at binderne - ud over de ovenfor beskrevne placeringsmønstre langs kanter og åbninger - placeres i lodrette binderkolonner. Den vandrette afstand mellem binderkolonnerne er typisk større end 500 mm, mens den lodrette afstand mellem binderne i en kolonne, typisk er 200 eller 267 mm (3 eller 4 skifter "standardmursten").
Programmodulet beregner bøjningsspændingen i murværket og sammenligner den med bøjningstrækstyrken. Endvidere beregner det binderkraften Nbinder som tværlasten gange afstanden mellem binderkolonnerne gange binderafstanden i kolonnerne. Denne binderkraft kan bruges som inddata til programmodulet "Binder".
Den vandrette afstand mellem binderkolonnerne.
Ifølge NA:2008 til EN 1996 - 1 - 1 skal der placeres mindst 2 bindere per m2 af skalmurens areal. Dette krav kan blandt andet opfyldes med følgende kombinationer af vandret og lodret binderafstand:
| Vandret afstand mellem binderkolonner: | 1800 mm | 2500 mm |
| Lodret binderafstand: | 267 mm | 200 mm |
Et vandret spænd for skalmuren på 2500 mm vil formentlig sjældent medføre uacceptable spændinger eller udbøjninger.
Den lodrette afstand mellem binderne. Fastsættes normalt til 200 eller 267 mm, svarende til 3 eller 4 skifter mursten i standardformat.
Basisbøjningstrækstyrken i studsfugerne, fxk2. Værdien overføres automatisk fra fanebladet Murværk, men kan overskrives for den aktuelle beregning.
Den regningsmæssige tykkelse sættes normalt lig den nominelle vægtykkelse. Hvis der er tale om en væg med projekterede tilbageliggende fuger, skal tykkelsen reduceres med den aktuelle fugedybde.
Det sikres, at tykkelsen overholder eventuelle minimumskrav angivet i det nationale anneks N.A. (ikke aktuelt for DK)
Den jævnt fordelte last vinkelret på væggens plan (vindlasten).
Værdien fås normalt fra modulet "Lastberegning", hvor den er angivet som wu, vindlasten på ydersiden af ydervæggen. Vindlasten i hulrummet bag skalmuren antages at være nul. Hvis den er noget andet, vil den formentlig have samme fortegn som den udvendige vindlast, idet hulrummet må formodes at stå i mere direkte forbindelse med det ydre rum end med bygningens indre. I så tilfælde vil vindlasten i hulrummet reducere den resulterende vindlast på skalmuren. Antagelsen om vindlasten nul i hulrummet er således på den sikre side.